Aflyst

Familielejr uge 31 Dus med vand, strand og skov
juli 31 kl. 12:00 - august 04 kl. 13:00
Dus med vand, strand og skov, Erik Glippings Vej 7, 6000 Kolding
0-2 år Familielejr Uge 31 Dus med vand, strand og skov
Salg slutter: mandag, 29. juli kl. 23:59
gratis
Salg lukket
Familielejr uge 31 Dus med vand, strand og skov
Salg slutter: mandag, 29. juli kl. 23:59
kr. 2.495,00
Salg lukket

Livsglæde for familier i naturen – Velkommen til Dus med vand, strand og skov onsdag-søndag den 31. juli til 4. august i uge 31, 2019. 

Dus med vand, strand og skov er livsglæde for børn, unge og familier i sommerferien.

Denne familielejr inviterer forældre og/eller bedsteforældre med børn og/eller børnebørn ind i naturen til fem dages oplivende lejrliv

Alle er velkomne - også babyer og småbørn eller børn/unge/voksne med særlige behov, fx handicap. Kontakt Thomas ved særlige behov, så finder vi sammen en løsning. Børn og unge under 18 år kan deltage med anden familie under dennes ansvar. 

Rammen er nære relationer i fællesskabet og berigende natur- og friluftsoplevelser med engagerede, nærværende og kompetente ledere/animatører.

Alle deltagere forventes at skulle bidrage med det de kan, så vi hjælper hinanden med de daglige gøremål i Dus med vand, strand og skov-lejren

Vi laver i videst mulige omfang økologisk, bæredygtig og lokal friluftsmad hele ugen. Hvis du har særlige behov eller hensyn, der skal tages i forhold til forplejning, så finder vi sammen en løsning derpå. 

Alle deltagere får en superfed og bæredygtig ‘Dus med vand, strand og skov’-T-shirt, og vi udlåner lang våddragt og snorkel, maske og svømmefødder til alle. 

Vi stiller lavvuer til rådighed til overnatning, men personligt udstyr som liggeunderlag, soveposer mv. forventes I selv at have. 
Kontakt os ved spørgsmål eller behov for hjælp desangående. 

Vi opdeler og tilpasser aktiviteterne efter deltagernes aldersfordeling, ønsker, behov og forudsætninger. 

Se og læs mere på vores hjemmeside HER og følg med på vores Facebookside HER

Betingelser:
Tilmelding er bindende, og betaling af det fulde deltagerbeløb skal ske ved tilmelding. Deltagerbeløbet refunderes ikke ved afmelding eller sygdom, men pladsen vil kunne overdrages til en anden, evt. fra venteliste. Der vil kunne skiftes til en anden uge, såfremt der er plads. 
Du har ikke 2 års reklamationsret, da det er en tjenesteydelse.
Ved aflysning af arrangementet refunderes det fulde deltagerbeløb. Vi giver løbende besked om status for afvikling af ugerne på baggrund af tilmeldte antal deltagere. Vi forudsætter som udgangspunkt mindst 12 tilmeldte i en uge for afvikling. 

Deltagere skal have egen ulykkesforsikring.

Priser:
Der kan købes flere billetter ad gangen, og prisen er 2.495 kr. pr. deltager inkl. gebyr. Børn under tre år (0-2 år) kan deltage gratis og er som udgangspunkt alene forældre/værges ansvar - herunder også i forhold til aktiviteter. Børn under tre år (0-2 år) tæller som udgangspunkt ikke med i det anførte maksimale deltagerantal på 24 personer, herunder ej heller i forhold til minimumsantallet på otte deltagere for afvikling. 

Kontakt Thomas hvis du har spørgsmål, har særlige behov eller er nysgerrig på noget. 

Kærlig hilsen, Thomas 

20407302