Kom med til en oplivende og sanselig aften med fokus på den gode oplevelse forbundet med tursvømning. Der vil være superlækker forplejning hele aftenen inkl. aftensmad og udsigt til solnedgang eller regnens trommen på teltdugen.
Sted: Løveroddevej 12, 6092 Sønder Stenderup (ved Café Løverodde på græsarealet mod Lillebælt tættest på skoven)
Vejledende aftenprogram:
Kl. 17.00-17.30: Velkomst og let forplejning i form af kaffe, te, kakao, frugt, brød
Kl. 17.30-18.30: Oplæg til tursvømning, mental forberedelse og omklædning
Kl. 18.30-19.30: Tursvømning i Lillebælt under Stenderupskoven eller i Kolding Fjord; inkl. teknikoptimering
Kl. 19.30-19.45: Omklædning og varme
Kl. 19.45-20.45: Aftensmad og deling af oplevelser.
Kl. 20.45-21.00: Nedpakning og tak for i aften
Du skal kunne svømme for at deltage, men vi afvikler tur under hensyntagen til jeres kompetencer og ønsker.
Du forventes at have en lang svømmeegnet våddragt, og vi anbefaler badehætte, da vandtemperaturen er 16-17 grader C. Alle skal svømme med havtaske. Jeg har enkelte til låns og salg.
Med deltagelse i aftenen kan du opnå gode priser på svømmeudstyr hos
BODYzen i Kolding. Jeg medbringer Safe Sea, Havtaske og Body Glide til køb.
Al aktivitet bortset fra svømmeturen kommer til at foregå i en af vores lavvuer med bund. Mød op iført tilstrækkeligt med tøj, så du kan holde varmen i teltet. Vi søger for tæpper og noget at sidde på.
Tilmelding er bindende og betalingen refunderes som udgangspunkt ikke ved afbud. Der er ikke fortrydelsesret på købet. I tilfælde af aflysning fra arrangørens side ved fx sygdom eller andet alvorligt refunderes det fulde beløb.
Jeg glæder mig til en oplivende og beringende efterårsaften ved og i vandet.
Glad svømning med kærlig hilsen,
Thomas
Fornemmelse.dk
20407302